Værdiggrundlaget “at hjælpe mennesker”

Nøglebegrebet “at hjælpe mennesker” er værdigrundlaget i min daglige praksis. Samtidig vil alle som har prøvet at hjælpe måtte erkende, hvor svært det er at udføre i praksis. Denne fordring af ydmyghed er dog nødvendig for at hjælpe til et godt liv. Med min faglighed som fysioterapeut vil min hjælpen til et godt liv ofte handle om en hjælp, som møder den som jeg ønsker at hjælpe og hvor hjælpen søger frem til en velfungerende og smertefri krop hos den som hjælpes. En hjælp, som søger at fange det, som Søren Kierkegaard så flot har beskrevet om Hjælpekunst.

“At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham.

Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.”