Bliv klogere på hælspore
Som fysioterapeut har jeg arbejdet med behandling af hælspore en del år. Et arbejde, som begyndte ved at jeg stillede mig selv et simpelt spørgsmål. Er det muligt at finde en position af foden, hvor smerterne fra hælsporen slukker? Svaret viste sig at være et klart “Ja”.
For når du som behandler fremkalder hælsmerterne ved at trykker ind i hælen på et af de ømme steder, så kan du trække i hælknoglen og ændre positionen af hælknoglen og achillesenen. Med denne tilpassede position slukker hælsmerterne for de fleste med hælspore.
Det er det som jeg viser i denne video. Denne iagttagelse viser at smerten i hælspore er positionsafhængig og klinisk åbner det for en række behandlingstiltag. Nedenfor videoen får du også “viden om hælspore”, så du er bedre klædt på til at forstå dine hælsmerter.
Hvad er hælspore?
Hælspore er en smertefuld inflammatorisk tilstand i hælen relateret til fejlbelastning af vævet. Inflammationen udspringer fra det område, hvor svangsenen under foden møder hælknoglen. I dette område kan der opstå en kalkdannelse kaldet en hælspore. Den medicinske betegnelse for hælspore er plantar fasciitis. En mere retvisende ord for tilstanden i foden, da “iitis” fortæller at der er tale om inflammation og da “plantar fascie” er det medicinske ord for fodens svangsene.
Placering af hælsmerter
Er du ramt af en hælsporer vil du typisk have hælsmerte, hvor der på billede trykkes på hælen. Hos nogle vi smerten være placeret lidt mere på indersiden af hælen. Ved forværring af tilstanden vil smerten kunne brede sig ud på undersiden af foden og omkring anklen.
Røntgen billede af kalkdannelse ved hælspore
Røngtenbilledet viser en kalkdannelse foran hælknoglen, hvor svangsenen udspringer. Hos nogle kan der dannes kalkdannelse på begge sider af hælknoglen. Dette ses dog ikke så hyppigt, men giver en god forståelse for hvorfor det kaldes en hælspore. Historisk set har kalkdannelsen som ses på røngten billeder været med til skabe navnet “hælspore”. Sandsynligvis fordi det har være brugt til at forklare sammenhængen mellem anatomien og hælsmerterne. I dag kan kalkdannelsen ses som kroppens helingsrespons på en belastning. I princippe som når der i heling dannes ekstra kalk omkring en brække knogle.
Hvordan føles hælsporer?
Stort set alle med hælsporer kan fortælle om den ret smertefulde oplevelse af “at træde ned på en meget øm hæl, når du stiger ud af sengen om morgenen”. Denne intense oplevelse falder delvist til ro, når “foden er gået varm”. For nogen vil det ske efter de første 10 skridt og for andre tager det længere tid. Samme oplevelse kan opstå, hvis kroppen har været i ro i løbet af dagen. Eksempelvis hvis du hviler i en sofa og så skal op på benene igen.
Et andet fællestræk ved hælsporer er, at hælsmerter griber ind og begrænser en række daglige aktiviteter som løb og gåture. Som nævnt reduceres hælsmerterne typisk, når “foden er gået varm”, men rammer så efter en kortere eller længere gåtur et punkt, hvor smerterne sætter en stopper for aktiviteten. Hælsmerterne kan også gøre en arbejdsdag med gående og stående arbejde “meget lang”. For nogen kan det resultere i en sygemelding for at give ro til heling i foden.
Hælspore ramte sætter ord på hælsmerterne
Har du morgenømhed i hælen?
Ja, skal lige have “varmet op” før jeg kan gå ordentligt
De første skridt, når jeg står ud af sengen er ikke den sjoveste oplevelse
Hælsmerterne bliver først mindre efter et par skridt
Hvor er placeringen af dine hælsmerter?
Stort bredt hælområde
Midt på hæl og stråler ud i svangen
Sidder på siden af hælen og trækker op i achillesenen
Bagpå hælen rundt/hælkappen
I svangen og på inderside af hælen
Yderside og bag på hæl – nogle gange bevæger smerten sig også rundt om ankelen
Udspringer midt i hæl og trækker ud i foden
Hvordan opleves hælspore?
Som en “syl, stikkende, jagende”
“Søm i hæl” – nu også brændende
Hælen føles voldsomt irriteret
Som at træde på en tegnestift eller legoklods
Træder på noget, som sidder i hælen
Gør ondt i hæl og trækker op i ryggen
Stikkende svingende oplevelse i hælen
Benet føles lidt stift
Brændende fornemmelse i hele hælpuden
Stikkende som på glasskår
Smertefuldt jag, når jeg træder ned på foden
Av, Det gør virkeligt ondt
Er lille punkt som gør ondt
Det dunker og varmer
Som at stå på hælknogle med en skærende og Stikkende fornemmelse
Kan ikke finde hvileposition og hælen murrer med en dyb smerte – og så er den trykfølsom
Har hælspore betydning for dine daglige aktiviteter?
Det afholder mig fra at løbe
Mine gåture er blevet meget begrænset af hælsmerten
Føler mig gammel, som om jeg rokker af sted, når jeg går
Svært ved at komme i gang
Kan ikke gå på bare fødder
Har lettere ved at bevæge mig, når jeg er varmet op
Grænseløst irriterende, når jeg er vant til at være aktiv
På arbejdet går jeg meget og det er et problem
Når jeg rejser mig efter en pause provokeres hælsmerterne markant.
Smerten bliver være, når jeg har spillet golf og gået meget
Hvorfor hælspore?
Årsagen til hælspore er ofte kombinationen af en fejlstilling i foden, hårdt hælisæt ved gang og fodtøj som invitere til vægtbæring på hælen.
Hård hælisæt – en årsag til hælspore
De fleste, som har hælsporer, kan kendes på at de har et hårdt hælisæt både når de går og når de løber. Det betyder, at ved hvert skridt skabes et relativt højt og uhensigtsmæssigt stød på hælen. Med den belastning af de små celler i hælen er grundlaget lagt til at udvikle hælsmerter.
Fodtøj med symmetrisk skosnuder – en årsag til hælspore
Har du hælsporer går du sandsynligvis rundt i sko med symmetriske skosnuder. Når storetå ikke har plads og bliver vredet skævt, så opstår der en forstyrrelse af hele fodens stabilitet. Resultat bliver en øget belastning omkring hælknoglen og dermed en øget risiko for hælsporer.
Fejlstilling af hælknoglen – en årsag til hælspore
Ved hælsporer ses ofte en fejlstilling af hælknoglen, og når positionen korrigeres, slukker hælsmerten. Pronation er den mest almindelige af de to fejlstilling, hvilket kan relateres til sko med manglende plads til tæerne.
Inflammation
Hælspore beskrives som en inflammation i svangsenen. Dette kan ret nemt skabe en forestilling om, at inflammation er dårligt for kroppen. Dette er absolut ikke tilfældet.
Inflammation skal opfattes som et helingsrespons, hvor kroppen søger at regenere sig selv i forhold til en overbelastning af kroppens væv. Generelt kan årsag til inflammation opdeles i tre kategorier – termisk, kemisk (metabolisk) og mekanisk. Termisk er eksempelvis den skade som opstår i vævet, når du stikker fingeren ind i et lys. Kemisk er eksempelvis noget som du spiser og som kroppen opfatter som farligt (allergi reaktion). Mekanisk er eksempelvis gentagne hårde hælisæt, når du går.
Kroppen er stadig en enhed og derfor interagere de forskellige tilgange med hinanden. En fejlstilling (mekanisk forstyrrelse) i foden forringer væskecirkulationen af blod og lymfe i hele foden. Det nedsætter så kroppens kapacitet til at modstå belastninger på celleniveau (kemisk/metabolisk niveau). En tilstand, som kan vise sig både som inflammation i svangsenen (=hælspore) eller andre forstyrrelser i foden.
Kropsholdning – graviditet og hælspore
Hælsporer er ofte forbundet med kropsholdninger, hvor vægten er forskudt bagud. I denne situation går kroppens lodlinje ned gennem hælen og dermed øges belastningen på hælen. Kropsholdningen med vægtforskydning tilbage på hælen er i tæt relation til kroppens balancereaktioner.
Under graviditet vil det være et helt naturligt at lægge vægten bagud mod hælen. Det skaber en balancereaktion til en mave, som bliver stadig større og flottere. Balancereaktionen med vægten på hælene har dog den ulempe, at bevægelsen af væske fra fødderne op mod hjertet hæmmes omkring anklerne.
Guldklumpen i maven både vejer og fylder. Det skaber også en belastning i kredsløbet et andet sted i kroppen. Dette er omkring hofterne, hvor væsken fra og til ben hæmmes fra babyens tryk ned på lyskebåndet.
En del af balancereaktionen kombineret med fylden fra den store mave er også, at fødder og ben drejes udad for at skabe plads til maven. Dermed bliver understøttelsen af kroppens vægt på foden ændret. Stabilitetentil siderne øges ved at understøttelsesfladen bliver større i denne retning. Tilsvarende bliver understøttelsen frem/tilbage mindsket. Hermed får kroppen mindre muligheder for at svaje frem og tilbage. Når det gælder bevægelsen at svaje frem opstår en ekstra ting. For der er ikke mange gravide kvinde med en stor rund mave som har lyst til at spontant at svaje frem. For så øges risikoen for at falde forover og det vil ikke være godt for maven.
Et ekstra moment i graviditet og hælspore er kroppens klargøring til selve fødselstidspunktet. Her er der brug for at babyen kan komme ud gennem bækkenet. Kvindens krop vil naturligt udløse en række hormoner under graviditeten. En del af disse hormoner gør senerne lidt mere elastiske, så bækkenet for ekstra mulighed for at bevæge sig under selve fødslen. Efter fødslen vil hormonpåvirkningen som skaber elastisitet aftager helt naturligt i løbet af et månederne. Hormon påvirkningen påvirker ikke bare elastisiteten i sener og kapsler omkring bækkenet, men også andre steder i kroppen. Så den strukturelle stabilitet i kroppen bliver ganske enkelt nedsat til fordel for mobiliteten. Dette gælder også foden.
Kort sagt er der rigtig mange gode grunde til at vægten hos en gravid resulterer i en øget belastning af hælene og en nedsat kapacitet i kredsløbsbevægelsen af væske til og fra foden.
Sko til hælspore
Har du hælspore vil to løsninger på sko være oplagt. Begge løsninger bygger på at ændre dit gangmønster, så du undlader at bruge hårdt hælisæt. Den ene løsning fungere ved at skabe en runding under sålen på skoen (Gaitline og MBT). Den anden løsning på sko til fungere ved at skoene har plads til tæerne (Barefoot).
Sko til hælspore – runding under sålen
I løsning “sko til hælspore – runding af skosålen” vil skoen give dig en udfordring i ankel, hvis du lægger vægten tilbage på hælene. Kroppen søger at minimere sit energiforbrug, undgår svage stillinger og dårlig balance. Din krop vil med sko som runder i skosålen typisk respondere med at flytte vægten fremad på foden. Dette aflaster hælen og skaber bedre helingsforhold. Det er illustreret i dette billede af teknologien bag Gaitline.
Sko til hælspore – plads til tæerne (uden stødabsorbering)
Er der ikke plads nok til tæerne, så kan de enten lave hul i skoen eller folde sig sammen. Folder tæerne sig sammen bliver din understøttelse dårligere – og så ender du spontant med vægt på hælene. Absolut ikke hensigtmæssigt, hvis du har hælspore. Løsningen er sko med plads til tæerne. I sko med plads til tæerne er der ergonomisk rammer for at tæerne kan spredes. Enten vil fødderne begynde at ændre bevægemønster spontant eller også skal du i gang med en træning af tæerne.
Barefoot sko er betegnelsen for sko, som har tre egenskaber – de giver plads til dine tæer, beskytter dine fødder mod skarpe genstanden fra underlaget og forstyrre kroppens bevægemønster mindst muligt. Det vil sige, at der er ingen stødabsorbering i skoen. Har du brug for det, mens du har hælspore må du tilføre skoene et stødabsorberende indlæg. Skoene som er vist på billedet er barefoot sko fra Vivo Barefoot. Andre Barefoot mærker er eksempelvis Xero, Lems og Leguano. Du finder dem på dette link.
Sko til hælspore – plads til tæerne (med stødabsorbering)
Kategorien af fodformede sko med stødabsorbering tager udgangspunkt i, at en fod er opbygget asymmetrisk og det skal tilgodeses i skoens opbygning. Er dit gangmønster præget af hårdt hælisæt vil stødabsorptionen reducerer stødet når du rammer med foden i underlaget.
Ulempe er, at mange års brug af sko med symmetriske skosnuder forstyrre hjernes evne til at bruge det naturlige gangmønster. Med stødabsorberende så vil du gøre det sværere for hjerne at genlærer et gangmønster uden hårdt hælisæt. Dermed risikerer du at fortsætte med eksempelvis en gang med “hårdt hæl i sæt” og dermed overbelastning af foden. Fodformet sko i kategori med stødabsorption er skomærker som Topo (løbesko) og Altra (løbesko).
Såler og indlæg til hælspore
Gammelt husråd om hælsmerter “Læg en løgring i træskoen, så slipper du af med din hælsmerter”. Dette råd stammer sikkert fra de gamle bondegårde. Der er jo ikke meget stødabsorbering i træsko, så der er givetvis mange med hælsmerter i fordums tid, som har afprøvet dette husråd. Bortset fra at løgringen hurtigt er blevet smattet og begyndt at lugte, så er tankegangen meget lig de bløde hælsporerindlæg, som du kan købe i butikkerne i dag.
Hvorfor såler og indlæg til hælsporer?
To væsentlige faktorer for hælsmerter ved hælsporer er
* Fejlstilling af hælknoglen
* Hårdt hælisæt ved gang
Det er disse to faktorer som indlæg og såler i forhold til hælsporer typisk har til formål at kompensere for. Tankegangen i de forskellige indlæg og såler kan derfor typisk opdeles i
* Korriger position af hælknoglen
* Skab en stødabsorbering ved hælisæt
Feedback fra hælspore ramte
I den virkelige verden er det en blandet feedback på effekten af hælsporer indlæg. Nogle er meget glade for deres hælsporer indlæg, mens andre føler det er “penge ud af vinduet”. Anbefalingen er ret enkelt. Har du gode oplevelser med dine hælsporeindlæg, så bliv ved med at bruge dem. Har du ingen oplevelse af virkning eller måske en forværring, så se at få dem ud af skoene.
Kombi af hælspore tiltag
Vær opmærksom på, at uanset om dine indlæg gavner dig eller ej. Indlæg er kun et af flere tiltag til at skabe optimale helingsforhold for din fod. Ved at bruge omlægning af gangmønster, træne fodøvelser, sko som er velegnet til hælspore, tåspreder til at skabe bedre greb for tæerne, eller behandling hos fysioterapeut, så vil du have langt større mulighed for hurtigt at komme ud af dine hælsmerter.
Tåspreder – hjælp til hælspore
Fodens stabilitet og storetåens position påvirker din hælspore
Et aksebrud i storetåen, så den kommer i hallux valgus skaber et tab af stabilitet i hele foden. I denne situation vil kroppen spontant sende vægten tilbage på hælenen. Dette er ikke hensigtsmæssig i helingen af din hælsporer. Her har din hælspore brug for hjælp. En tåspreder til hælspore kan gøre forskellen og hjælpe dig med at genvinde kapaciteten i fodens stabilitet. Som tåspreder kan både bruges silikone tåspredere og sokker med tæer. Som du kan se i oversigten herunder findes silicone tåspredere som enkelt tådims mellem storetå-nabotå og som multi tådims, der spreder alle tæerne.
Behandling for hælsporer
En velfungerende smertefri fod er målet med behandlingen af hælsporer, og alle behandlingstiltag er fælles om at stille kroppen i bedst mulige helingsforhold. Typisk sker det ved at kombinere tiltag, som omlægning af gangmønster, specifikke øvelser, manuel behandling og ergonomiske tiltag. Hvilke tiltag som er mest relevant er ofte en vurdering, som laves sammen med behandler. Med et veltilpasset behandlingsforløb kan inflammationen og smerterne i hælen falde til ro indenfor en måneder.
Manuel behandling af hælspore
En manuel behandling af hælspore har fokus på at skabe fri bevægelighed i fod og underben. Har forstyrrelsen forplantet sig videre op gennem kroppens muskelkæder skal disse også korrigeres. Din behandler kan med disse teknikker løsne spændte muskler, frigøre låste led og tilføre elastisitet i stramme hinder.
Det giver dig frihed til at bevæge kroppen og samtidigt er denne ro i bevægeapparat et godt udgangspunkt til at lære nye bevægelse. Med den manuelle behandling skal du ikke nødvendigvis forvente at din krop bliver mere stabil. For at opnå stabilitet i foden er der brug for øvelser til hælsporer og ergonomiske tiltag.
Ergonomiske hjælpemidler til hælspore
Ergonomiske tiltag i forhold til hælsporer har fokus på at omlægge belastning, så hælen for bedst mulige helingsforhold. Dels kan presset på det inflammatorisk væv i hælen mindskes og dels kan de ergonomiske tiltag hjælpe med at stabilisere foden. De ergonomiske hjælpemidler til hælsporer omfatter en lang række muligheder, hvor de mest almindelige er udformingen af dit fodtøjet, tåspreder og indlægsåler til hælsporer.
Hvilke hjælpemidler som fungere bedst til den enkelte er tit i spørgsmål om at lytte til kroppens respons. Her vil erfaringer fra din behandler kunne hjælpe med at vælge de bedst mulige tiltag for dig. Det er også værd at bemærke, at hjælpemidler skal hjælpe og ikke forværre din tilstand. Så har du eksempelvis et par hælsporer indlæg til skoene som du ikke oplever gør dig noget godt. Så er anbefalingen – lad være med at bruge dem.
Kigger vi på ergonomi og fødder, så kan forkert ergonomi også forværre din hælsmerter. Sko med symmetriske skosnuder er et eksempel. I sko med symmetriske skosnude bliver tæerne klemt og det skaber en fejlstilling af foden. Hermed har du skabt et grundlag for udvikling af hælsporer. Så ergomomisk hjælpemidlet til hælsporer rummer også muligheden for at lade være med at bruge fodtøj, som disponere til fejlsstilling af dine fødder.
Øvelser til hælsporer
Øvelser til hælsporer skaber en bedre styring og styrke i din fod. Dette er vigtigt, da tyngdekraften hele tiden skaber en belastning af din kropsvægt gennem benen og ned i fødderne. Mangler du stabilitet vil foden ofte ende i en fejlstilling, hvilket skaber grundlaget for udvikling af hælspore.
Med øvelserne træner du din fod til at indtage smertefrie positioner og til at modtage vægtbæringen fra kroppen på en hensigtsmæssig og optimal måde. For alle øvelser gælder at du skal træne for at få effekt. Det gælder også øvelserne til hælspore. I et træningsforløb med hælspore øvelser handler det om først, at du tilegner dig styringen af foden og derefter træner styrken og udholdenheden. En del af øvelserne er ret specifikke i forhold til bevægelsen og hvilke muskler, som du skal aktivere. Opgaven med at guide dig til den rigtige bevægekvalitet ligger dog hos din behandler.
Omlægning af bevægemønster ved hælsporer
Behandling af hælspore omfatter også omlægning af dit gangmønster og dit løbemønster. Dette bunder i at de fleste med hælspore er kendetegnet ved at have hårdt hælisæt når de går. Arbejdet med at omlægge dit bevægemønster tager udgangspunkt i begreber som lodlinje samt balance- og afværgereaktioner. For at opnå succes med denne omlægning er der både brug for at du opnår en kropsforståelse såvel som en kropsfornemmelse af ændringen.
Der findes flere måder at guide dig til omlægningen af dit bevægemønster og erfaring fortæller at den form hvor du føler det er mest enkelt og naturligt vil være den måde som kommer til at fungere bedst for dig. Igen er det din behandlers opgave at guide dig til denne kropsforståelse og kropsfornemmelse. De fleste fanger dog ret hurtigt principperne og dem som kan få det til at fungere i dagligdagen har en langt bedre chance for hurtigt at komme af med deres hælsmerter.
Aktivering af lymfecirkulation
Inflammation ved hælspore er typisk forbundet med en let ophobet væske i hud og omkring hinder. Det er lymfevæsken, som står med et øget væsketryk mellem de inflammatoriske celler. For at opnå en bedre heling er der brug for at stimulere denne stagnationstilstand, så den forøgede mængde lymfevæske cirkuleres væk fra området. Dette kan opnås både med manuelle teknikker og bevægelse.
En ret enkelt hjælp til at skabe en bedre stabilitet og bevægelse for din fod er muligheden for at bruge en tåspreder. Den fungere ved at din storetå forhindres i at trække ind mod nabotåen. Når storetåen ikke bliver presset skævt af skoene giver det en bedre understøttelse for hele foden og musklerne får lettere ved at klare kampen mod tyngdekraften.
Hvad siger internettet om hælsporer?
Hælspore og det danske sprog?
Når det nu handler om ord, så staves hælsporer på internettet på med r og uden r. I oversigt over søgeord viser søgeoversigten, at øger bruger på lægehåndbog vil bruger typisk skrive hælsporer, mens de ved en søgning på sundhed.dk vil bruge hælspore (altså uden r). Når det gælder algoritmen på internettet, så skal den nok vise dig vej til det du søger. Men derfor kan det være rart, at vide hvordan det bruges korrekt i det danske sprog. Så hvad er den korrekte staveform? På website “Den danske ordbog” handler det om bøjningsformen. Altså om der er tale om ental eller flertal. Sprog er dynamisk, så svaret er nok begge versioner kan bruges uden de store meningsforstyrelse.
Når det nu handler om ord, så staves hælsporer på internettet på med r og uden r. I oversigt over søgeord viser søgeoversigten, at bruger på lægehåndbog vil typisk skrive hælsporer, mens de ved en søgning på sundhed.dk vil bruge hælspore (altså uden r). Når det gælder “hælsporer lægehåndbogen” eller “hælspore patienthåndbogen” eller “hælspore sundhed.dk”, så ender du samme sted som – nemlig på websitet Sundhed.dk. På dette website har de valgt at opdele brugerne i borger og i fagperson. Så I en af de efterfælgende bokse får du det første fra begge beskrivelser.
Hælspore på engelsk, tysk og latin
ENGELSK: Hælspore på engelsk kaldes både “heel spur“, “plantar fasciitis” og “calcaneal spur“, så her lægger ordet sig op ad det latinske udtryk. Her er link ind til wikipedia hælspore engelsk oversættelse.
TYSK: Hælspore på tysk oversættes til Fersensporn. Her er link ind til wikipedia med hælspore på tysk.
LATIN: Hælspore på latin kaldes i den medicinske verden for plantar fasciitis. I denne lægeverden beskrives det som en lidelse i det bindevæv, som støtter fodbuen ved hælknoglen. Denne senestruktur kaldes planta fasia, og når der opstår inflammation i dette væv udskiftes de sidste bogstaver og så opstår ordet i ordet “plantar fasciitis”. Forstyrrelsen resulterer i smerter som typisk er placeret midt/fortil på hælen. Smerterne kan flytte sig ud på siden af hælen, men er ikke lokaliseret i selv hælpuden. Normalt er mest smerterne værst med dagens første trin eller efter en periode med hvile. Smerter kan oftest også provokeres ved at bøje foden/tæerne op mod skinnebenet.
Hælsporer på internettet – Sundhed.dk
Sundhed.dk/borger/hælspore: På undersiden af foden har vi en bindevævsplade som kaldes plantarfascien. Den har udspring fra forkanten af hælbenet, og spreder sig i vifteform frem til tæerne. Plantar fasciitis er en tilstand, hvor plantarfasciens fæste til hælbenet er overbelastet.
Det vigtigste symptom er smerter under hælen ved belastning. Smerten kommer, når du træder ned på foden. Smerterne er i begyndelsen kun til stede ved belastning, men kan efterhånden også være til stede i hvile. Af og til stråler smerterne fremad i foden, og den kan omfatte det meste af fodens underside. Smerterne er ofte værst tidligt på dagen, og når du starter med at belaste foden efter hvile, især når du står op om morgenen. Når foden er blevet lidt opvarmet, kan smerten aftage. Ved store belastninger vil smerten blive større igen.
Hvis smerterne også er til stede i hvile, er det typisk, at generne er værst om aftenen efter en dags belastning. Smerterne kan hos nogle personer lindres ved, at de går på tæer. Røntgen kan eventuelt vise en knogleudvækst, en såkaldt hælspore ved fæstet på hælbenet. Hælsporen ses dog både hos personer med plantar fasciitis og raske personer helt uden gener. Derfor tror man ikke længere på, at hælsporen har betydning.
Sundhed.dk/fagperson/hælspore:
Definition: Inflammationstilstand ved fæstet af fascia plantaris på undersiden af hælen, svarende til forreste del af tuber calcanei.
Forekomst: Er en af de hyppigste årsager til smerter under hælen. Rammer mennesker i alle aldre, men er almindeligst fra 40-årsalderen og opefter. En hyppig lidelse hos idrætsudøvere (løbere) og militærpersonel.
Klinisk anatomi: Fascien fæster til de tre vigtigste vægtbærende punkter i foden (calcaneus, 1. og 5. metatarsal-hoved) og støtter fodens længdebue og sørger for optimal biomekanik i forbindelse med afviklingen af gangen. Tilstande som øger tensionen i plantarfascien og kan give smerter, inkluderer pes planus, pes cavus, nedsat subtalar ledbevægelighed og en stram akillessene.
Ætiologi og patogenese: Plantar fasciitis opstår som følge af en kombination af en række årsager betinget af forhold hos patienten (fejlstillinger, muskelspændinger osv.) samt ydre påvirkninger (valg af fodtøj, belastning fra daglige aktiviteter). Overbelastning af plantarfasciens tilhæftning på tuber calcanei. Kronisk traktion fører til mikrorupturer i senevævet og inflammation. Patofysiologien kan også være en ikke-inflammatorisk, degenerativ proces (plantar fasciose). Langvarig stående stilling, gang eller løb på hårdt underlag hos utrænede og med dårligt fodtøj. Idrætter som medfører mange hop.Fejlstilling i foden øger belastningen på fascien. Rheumatiske lidelser associeret med vævstype HLA-B27 (Mb Reiter, Mb Bechterew, SLE) kan debutere med dobbeltsidig plantar fasciitis.
Hælsporer på internettet – Hælspore wiki eller wikipedia
Wikipedia/hælspore: Hælspore (lat. Plantar fasciitis; ‘plantar’ for fod, ‘fasci’ for hinde og ‘itis’ for inflammation) er en inflammation i fodens hinde, en belastningssygdom under foden, der kan opstå efter langvarig belastning af de store sener under foden og give smerter i hælen. I et forsøg på at reparere opståede småskader i senen begynder kroppen at aflejre kalk hvor senen fæstner til hælbenet, en såkaldt hælspore. Selve hælsporen er et lille – typisk krogformet – knoglestykke, der opstår på hælbenet (calcaneus). Hælspore er smertefuldt især om morgenen, og smerterne bliver typisk mindre i løbet af dagen i takt med at aktivitsniveauet øges.
Risikogrupper: Hælspore er særligt udbredt blandt sportsfolk, som løber og hopper meget. Risikofaktorer for hælspore er
Besværet gang, som øger belastningen på hælbenet, ledbånd og nerverne omkring hælen
Løb herunder især på hårde overflader
Dårlige og slidte sko uden passende svangstøtte
Overvægt og fedme
Alderdom
Sukkersyge
Hælsporer på internettet – Hælspore netdoktor “Hvorfor hedder det hælspore?”
Netdoktor/hælspore: Hvorfor hedder det hælspore? Diagnosen ‘hælspore’, stammer i virkeligheden fra beskrivelsen af røntgenbilleder taget af patienter med symptomer. På røtgenbillederne kan man ofte se en lille ‘udtrækning’ af hælknoglen fortil hvor svangsenen sidder fast. Det ligner på røntgenbilleder en lille ‘spore’, deraf navnet. Man troede engang, at det var denne spore, der var årsag til alle symptomerne. Det har imidlertid vist sig, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem det at have en hælspore og det at have symptomer. Rigtig mange har symptomer men ingen hælspore på deres røntgenbilleder, mens der er mange, der har en hælspore, men aldrig symptomer. Så man kan som udgangspunkt ikke stille diagnosen ud fra et røntgenbillede. Men, i nogle tilfælde skal man bruge et røntgenbillede til at udelukke en eventuel anden lidelse.
Hælsporer på internettet – Hælspore netdoktor “Hvad er symptomerne på hælspore?”
Netdoktor/hælspore: Hvad er symptomerne på hælspore? Billedet viser et røntgenbillede af en fod. Pilen peger på det sted på hælknoglen, hvor svangsenen hæfter, og hvor der hos nogle kan ses en ‘udtrækning’ på knoglen. Symptomerne er først og fremmest smerter. De fleste klager over gradvis tiltagende smerter, men nogle føler faktisk, at symptomerne udvikler sig fra dag til dag. Smerterne sidder oftest under hælen, ofte lidt foran hælpuden og lidt ind mod indersiden af hælen.
Smerterne er ofte værst om morgenen, og de første par skridt, når man står op, kan være ret smertefulde. Herefter kan der komme forværring hver gang man har haft foden i ro og skal igang igen. Smerterne kan både stråle frem i foden og om i hælpuden (hvis der kun er smerter i hælpuden, kan der være tale om en inflammation i selve hælpuden). Der kan udvikle sig belastningssmerter, så almindelig gang bliver smertefuld og nogle gange endda så voldsomt, at man faktisk afholder sig fra at gå. Hvis man går/står meget på job, kan det faktisk blive nødvendigt med sygemelding hos nogle. Der kan med tiden også udvikle sig hvilesmerter, som så oftest vil være værst om aftenen. Det er meget individuelt hvor udtalte symptomerne er.
Har du brug for hjælp til din hælspore, så er du velkommen til en behandling hos Fysioterapeut Christian van Deurs