Skulder

Smerter og behandling

Skuldersmerter

Rigtig mange mennesker går rundt med skuldersmerter fordi de har et uhensigtsmæssigt bevægemønster. Bevægelser som typisk opstår af to grunde.

Dels kan et uheld eller en skade have skabt et kompensations mønster, hvor skulderbevægelsen ændrer sig for at aflaste det beskadigede væv. Når kroppen er helet op, så glemmer hjernen at fjerne kompensationmønsteret. Du har ganske enkelt tillært at bevæge skulderen på en anden måde. Ulempen er, at denne måde samtidig er forbundet med irritation af skulderen. Dette holder kroppen i en fastlåst smertetilstand. Er du i denne situation har din hjerne og din krop brug for hjælp til at komme ud af kompensation bevægelsen.

Den anden grund til skuldersmerter er typisk, at du bruger din krop i statiske positioner gennem længere tid. Eksempelvis foran en computer. Så vil hjerne finde en løsning, hvor den holder skulderleddet i en stilling som ikke kræver særligt meget energi. Ulempen er risiko for at udvikle en irritationstilstand i skulderen. Nogle muskelfibre vil være på overarbejde. Andre muskelfibre bliver “dovne” og deltager ikke i arbejdet. Når kroppen så har brug for at skabe bevægelse, som at række en arm op over hovedet, så vil kompensation mønsteret og irritationstilstanden tilsammen skabe en uhensigtsmæssig bevægelse. Dermed er der risiko for yderligere skuldersmerter. Er du i denne situation har din hjerne og din krop også brug for at få omlagt skulderbevægelsen.

Skulderbehandling

Når du skal opnå en smertefri og velfungerende skulder, så er der flere mulige tiltag til rådighed.

Bevægekvalitet Fokus på bevægekvaliteten i skulderen, hvor du af fysioterapeut bliver guidet ind i et nyt bevægemønster. Ofte handler det om at flytte fokus fra at bruge skulderen som “et hængsel” til at få skabt en helhedsbevægelse i arme og hvor bevægelsen styres af skulderbladet. Dette bliver langt lettere at forstå, når du med egen krop får oplevelsen af forskellen på de to måder at bevæge skulderen på.

Manuel behandling Har du haft skuldersmerterne gennem en længere periode vil musklerne givetvis være påvirket af smertetilstanden. Her vil manuel behandling ofte ret enkelt kunne slukke smerten i musklerne. Med denne smertefrihed får kroppen og hjernen langt lettere ved at skabe nye hensigtsmæssige bevægelser.

Styrketræning af musklerne er et tiltag som ikke skal undervurderes. Det forudsætter dog, at du har forstået og kan udføre omlægning af skulderbevægelsen. I modsat fald vil du givetvis optræne skulderen til en øget kapacitet, som i en hel del tilfælde kan trække dig ud af smerterne. Men da styrketræningen baseres på et uhensigtsmæssigt bevægemønster danner det risiko for smerter på et senere tidspunkt.

Ergonomi handler om de rammer som din krop skal bevæge sig i. Står du eksempelvis i dagligdagen ved et bord, som er for lavt i forhold til din kropshøjde, så vil kroppen forsøge at tilpasse sig de ergonomiske rammer. Det kan være kroppen tilpasser sig ved at du bukker lidt i ryggen eller sænker dine skulderblade så du kommer tættere til bordet. Med ergonomien handler det om at skabe optimale og variable rammer for skulderbevægelsen. Her kan en fysioterapeutisk erfaring være med til at åbne op for ny forståelse for ergonomien og mulighederne for at justere dem.

Har du brug for hjælp til at komme ud af dine skuldersmerter?

Du er velkommen til at booke tid til en skulderbehandling hos Fysioterapeut Christian van Deurs

Mobil 2834 1409